Indstillinger

 

Fra menuen Indstillinger kan præsentation, planeter og andre detaljer indstilles.

Live Horoscope kan bruges på forskellige niveauer: begynder, ekspert og mester, der giver adgang til at ændre gravist mere avancerede indstillinger.

For at gøre det sikkert at bruge Live Horoscope som begynder starter programmet altid på begynder niveau, hvor kun husløs horoskop og grafisk præsentation kan vælges.

Hvis man ønsker at kunne ændre hvilke planeter, der skal vises, skal man ændre programmet til Ekspert niveau.

Hvis man yderligere ønsker at ændre hussystem, skal man ændre programmet til Mester niveau.

Man kan med en enkel operation fortryde sine indstillinger og vende tilbage til programmets normale indstillinger.

Bruger Niveau

Menu Indstillinger > Bruger Niveau bruges til at vælge programmets nivaeu.

user-level-dialog

Hvis der ændres fra et højere til et lavere niveau vil aktuelle ændringer, der er højere end det valgte automatisk blive ændret til deres normale værdier. Skiftes fra Mester til Ekspert niveau, vil hussystem blive skiftet tilbage til Placidus, hvis det var ændret til f.eks. Koch.

Præsentation

Menu Indstillinger > Præsentation bruges til at vælge hvordan horoskoptegningerne skal vises.

presentation-dialog

Følgende præsentationer kan ændres:

  • Gravitet mod centrum: Planeter vender normalt bunden mod horoskopets midte. Hvis flubenet fjenes vil planeter ved bunden nedad og positionerne i nedre halvbue vil blive vendt rundt.
  • Nummerering af huse: Husnumre 1-12 skrives normalt som vandmærke. Hvis fluebenet fjernes vises husnumrene ikke.
  • Stiplede aspekter: Radix aspekter til akser, lykkepunkt og måneknuder vises normalt som stiplede linjer. Hvis fluebenet fjernes vises disse aspekter ikke.
  • Kvinkuns aspekter (Mester): Hvis dette flueben sættes vises kvinkuns (150°) aspekter. Denne indstilling kan have interesse hvis man ønsker at kunne se Yod aspekter (2x kvinkuns + sekstil).
  • Kvintil og septil aspekter (Mester): Hvis dette flueben sættes vises kvintil (fentedel cirkel) og septil (syvendedel) cirkel aspekter. Denne indstilling kan have interesse hvis man vil eksperimentere med forhold mellem 5. og 7. stråle og nævnte aspekter.
  • Lykkepunkt planet (Mester): Hvis dette flueben sættes vil lykkepunktet blive opfattet som en planet. Denne indstilling kan have interesse ved esoterisk analyse, hvis lykkepunktet opfattes, som repræsentant for planeten Jorden.
  • Tekst skalering: Tekster i dialoger og menuer skaleres op med den pågældende faktor. Denne indstilling kan have interesse hvis programmet anvendes på en højopløselig skærm, hvor uskaleret tekst vises småt og gnidret.

Ved ændring af tekst skalering skal indstillingerne gemmes og Live Horoscope genstartes før end den nye tekst skalering træder i kraft.

Tydningsfaktorer

Menu Indstillinger > Tydningsfaktorer bruges til at vælge himmellegemer der skal vises og beregningsmetoder der skal bruges.

reading-factors-dialog

  • Hussystem (Mester): Normalt bruges hussystem Placidus. Fra dropdown menuen kan andre hussystemer vælges.
  • Solbuedirektion (Mester): Normalt beregnes progression af indre planeter ved metode Naibod. Hvis dette flueben sættes vil metode Solbue direktion blive brugt.
  • Ceres transit (Mester): Ceres vises normalt, da det er en indre planet, som en progressiv planet i prognose horoskoper. Hvis dette flueben sættes vises Ceres som en transit planet i prognose horoskoper.
  • Eris og Ceres (Ekspert): Eris og Ceres, der opfattes som nye herskere i Vægt og Jomfru vises normalt i alle tegninger. Hvis dette flueben fjernes vises Eris og Ceres ikke.
  • Makemake og Haumea (Ekspert): Makemake og Haumea, der eksperimentelt opfattes som ikke-hellige esoteriske medherskere i Vædder og Krabbe vises normalt i alle tegninger. Hvis dette flueben fjernes vises Makemake og Haumea ikke.
  • Chiron (Ekspert): Asteroiden Chiron vises normalt ikke. Hvis fluebenet sættes vises Chiron.
  • Pallas, Juno og Vesta (Ekspert): Asteroiderne Pallas, Juno og Vesta vises normalt ikke. Hvis fluebenet sættes vises de.
  • Lilltih (Ekspert): Det astronomiske punkt Lillith vises normalt ikke. Hvis fluebent sættes vises Lillith.
  • Vulcan (Ekspert): Den esoteriske planet Vulcan vises normalt kun i heliocentriske horoskoper. Hvis dette flueben sættes vises den som øvrige planeter.

TIL TOPPEN