Tegning paneler

Det midterste område af live Horoscope består af paneler med forskellige typer af tegninger.

Radixtegning

Panel Radix viser en horoskoptegning for Radix Data panelet. Horoskop tegningen opdateres i takt med at Radix Data udfyldes eller ændres og ved åbning af et horoskop fra filsystemet.

radix-presentation-panel

Horoskoptegningen viser positionen af de 14 planeter (og dværgplaneter). Menu Hjælp > Symboloversigt viser de symboler Live Horoscope bruger for de nye planeter.

Under hver planet er positionen angivet. Planeten er normalt sorte; retrograde planeter er grå og har tilføjet ‘R’ til deres position.

Et stellium (konjunktion af to eller flere planeter) omkranses af en blegblå kartouche. Planeter i et stellium deler radix-aspekter og tegnes til midten af den omkransende kartouche.

En planet uden aspekter til andre planeter omkranses af en bleggul cirkel.

Aspekter mellem planeter angives med fuldt optrukne streger. Øvrige aspekter angives med stiplede streger.

Planetsymbolerne og tekst roterer normalt langs horoskopcirklen, så de står på hovedet i de nedre del af horoskopet. Menu Indstillinger > Præsentation > Gravitet mod centrum drejer planetsymbolerne så de vises lodret og teksten drejes en halv omgang i den nedre halvdel af horoskopet.

Menu Indstillinger > Præsentation > Stiplede aspekter bruges til at fjerne stiplede aspekter.

Menu Indstillinger > Tydningsfaktorer > Huse viser horoskopet uden huse og med 0° Vædder liggende til venstre.

Prognosetegning

Panel Prognose viser en prognose tegning for Prognose Data panelet. Prognose tegningen opdateres i takt med at Prognose Data panelet udfyldes eller ændres.

prediction-presentation-panel

Prognosetegningen viser to kredse af planeter. Den indre kreds viser planeternes Radix position. Den ydre kreds viser planeternes Prognose position, der varierer for indre og ydre planeter.

  • indre planeter: Sol, Måne, …, Mars og Ceres bruger Naibod position som prognose position. Naibod planet positioner vises med grøn (retrograde planeter ved sløret grøn). Naibod AC og MC symboliseres ved grønne pile med tværstreg (AC) eller uden (MC).
  • ydre planeter: Jupiter, Saturn, …, Haumea og Makemake bruger Transit positio nso mprognose position. Transit planet positioner vises med blå (retrograde planeter ved sløret blå).

Aspekter fra en prognose planet eller -akse til en radix planet eller -akse vises med en streg.

Aspekter til lykkepunkt eller måneknude vises ikke.

Klassifikationtegning

Menu Panel > Klassifikation åbner panel Klassifikation, der viser en klassifikation af Radix horoskopets planeter og Radix, Helio, Naibod og Transit positionen for alle himmellegemer Live Horoscope kan vise.

classification-presentation-panel

Klassifikation af planeternes Radix position omfatter:

  • Tabel med antal planeter i hvert element og dynamik. Manglende planet vises med en bindestreg “–”. Enestående planet vises med planet symbol.
  • Kvadrant-dominans. Kvadranter med halvdelen eller flere planeter vises.
  • Halvbue-dominans. Halvbuer med enkeltstående planeter eller dominans vises. Teknisk enkeltstående planeter og teknisk dominans markeres med “R”.
  • Liste af alle (regulære) aspektmønstre. Menu Hjælp > Vis Symboloversigt viser en liste af de regulære aspektmønstre.

Synastritegning

Menu Panel > Synastri åbner panel Synastri, der viser en synastritegning mellem Radix Data og Synastri Data.

synastry-presentation-panel

Synastritegningen viser to kredse af planeter. Den indre kreds viser Radix horoskopets planet position. Den ydre kreds viser Synastri horoskopets planet positioner.

Et aspekt mellem Radix- og Synatri horoskopet vises som en streg. Stiplede strger viser aspekter mellem andet end planeter.

Tidslinjetegning

Live Horoscope kan vise tre typer tidslinjer, der alle kan åbnes fra menu Panel:

  • MCp: Tidslinje til MC-akse korrektion.
  • MCr Transit: Hjælpe tidslinje til korrektion, der viser hvornår Transit planeter danner aspekt til radix MC. For de hurtigste planeter vises kun konjunktion og opposition.
  • MCr Naibod: Hjælpe tidslinje til korrektion, der viser hvornår Naibod prorgessive planeter danner aspekt til radix MC.

mcp-timeline-presentation-panel

Klik på tegningen for at oprette daterede hændelser.

Klik på en hændelse for at ændre eller fjerne den.

TIL TOPPEN